Isfryser Multy HP 12 TTi

Multy HP 12 TTi er en horisontal (Frontbetjent) isfryser, hvor man kan fremstille is, pasteurisere isbase, koge cremer samt temperere chokolade. Alt dette sker i en og samme cylinder. Hvis der er ønske om at lade isbasen modne natten over, har alle Multy-Modeler et automatisk nedkølingsprogram. Makstemperaturen er +98° C i cylinderen, og opvarmningstekniken sker via varm gas, som er den ultimative metode, da præcisionen er et must for de produkter, man ønsker at opvarme. Naturligvis kan man også temperere chokolade i denne cylinder, dog ikke at forveksle med en professionel tempereringsmaskine, som først opvarmer chokoladen til +45° C og derefter køler den ned til +31° C. I en traditionel tempereringsmaskine gentages denne proces kontinuerligt med mulighed for at tilføje ny chokolade, hvis der er behov. Dette er ikke muligt i en isfryser, uanset mærke, medmindre hele processen gentages.

Kontakt os her